Subformand Vagter ydre hegn
(OBS OBS dette er IKKE et opslag som frivillig medhjælper, men som Subformand til en leder rolle)
Vi mangler en ildsjæl, som kan se sig selv i en Subformands rolle på Hold 114 Vagter ydre hegn.
Er det dig, så skynd dig at læse videre.
Som Vagter for ydre hegn har vi ansvaret for at sikre, at hegnet rundt om festivalpladsen ikke bliver forsøgt brugt som indgang. Derfor går vi vagt i døgndrift rundt i hegnet i samarbejde med hundevagten, for at sikre at gæster får en tryg festival.
Vi søger folk som er ansvarsbevidst, moden, stabile, pligtopfyldende og fyldt af positiv energi
Det er en fordel hvis du er i god form og elsker at gå, da det indebærer meget gang i hegnet og til tider på udfordrende terræn.
Vi mødes på teams møder og ved fysisk fremmøde, løbende nogle gange om året, før/efter vi er på under festivalen.
Derfor forventes det at du har lyst til at indgå i et Subformands team, som går lidt ud over tiden i skoven når festivalen er i gang.
Som Subformand vil du indgå i et Subformands team, med større ansvar end som medhjælper og derfor indeholder rollen ansvar for at opgaven bliver løst optimalt når vi har vagter i hegnet.
Du må meget gerne have noget livserfaring og være klar på ansvarsfuldt at gå ind i rollen som Subformand på holdet.
Kendskab til skoven, er en fordel.
Så kan du se dig selv i den rolle og er klar på at bidrage med god energi på holdet, så skynd dig at sende en ansøgning.
Ser frem til at hører fra dig
OBS Har du ikke hørt fra os inden en uge, så er pladsen desværre gået til en anden.
Område |
Sikkerhed |
Periode: |
Før festivalen,Under festivalen,Efter festivalen |
Krav |
Minimum 18 år, ansvarsbevidst, stabil, pligtopfyldende og fyldt med god energi |