Opstiller ("De omvendte træer")

Vi søger gode folk som opstillere til området nær Stjernescenen på SmukFest.

Vores fornemste opgave er at sikre at området omkring de omvendte træer og turen op forbi dødemandsbakken (igen hvis vi selv skal sige det) ender som årets smukkeste område. Der skal skrues, saves, sættes telte op, lægges gulv og bygges barer tilsat et drys af finurligheder.

I lighed med så mange andre opgaver, så kræver det tid før du bliver helt fortrolig med de praktiske opgaver vi udfører. Derfor har vi også en forhåbning om at hvis du søger et job hos os, så håber vi også du ser dig selv komme igen til de følgende festivaller.

Opgavernes karakter gør desuden at det ikke er et job for dig, hvis du ikke er velbevandret i at bruge el-værktøj (stiksav, rundsav, skruemaskine og lignende).
Område Opstilling
Periode: Før festivalen
Krav Et ønske om at give publikum en fed festival-oplevelse, nyder fælleskaber og at du møder op med godt humør er i højsædet. Du skal være vant til og fortrolig med at bruge værktøj (stiksav, rundsav, skruemaskine og lignende).